Om

Om mig

Jeg er 20 år gammel og bor ved Aarhus, hvor jeg har mit lille tegnestudie derhjemme. Jeg er selvlært, og har tegnet siden jeg var helt lille, og på bestilling til kunder siden 2014. Ved siden af mine tegninger er jeg ved at uddanne mig til grafiker, og arbejder på reklamebureau i Aarhus. Og så bor med min egen lille hund Asti som er af racen Cavalier King Charles Spaniel.

Interessen for at tegne dyreportrætter kommer fra, at jeg altid har haft en stor glæde for dyr og at være kreativ. Dyr har altid været mit favorit motiv, og igennem årene oplevede jeg stor interesse i at forevige heste på papir. Jeg begyndte at tegne andres heste, hunde, katte mm. i en ung alder, hvor jeg fik rigtig god respons og stor glæde hos modtagerne, det gav mig motivationen og ønsket om at fortsætte.

I dag laver jeg detaljerede og vellignende dyreportrætter, og veksler mellem at lave tegninger af vilde dyr og kæledyrsportrætter på bestillings for kunder, jeg har haft kunder i primært Danmark, Sverige, Norge og Grønland. Mine prints og original tegninger af vilde dyr kan købes her på webshoppen og det er også muligt at bestille et portrætter af vilde dyr.

 

Hvad jeg tilbyder

Vellignende og personlige dyreportrætter af din bedste ven! heste, hunde, katte, gnavere osv. jeg kan tegne alle dyr. Mange bestiller som en gave til en de holder af - til fødselsdage, konfirmationer, bryllupper, jubilæum og flere. Eller ønsker et portræt af et kæledyr som er gået bort. Et portræt er et evigt, personligt og unikt minde som kan hænge på vægen. Jeg tegner efter dine ønsker og kommer selv med mine tanker omkring portrættet for at rådgive, så tegningen bliver lige som du ønsker den. Jeg går rigtig meget op i at mine kunder er 100% tilfredse.

Materialer

Jeg tegner primært med pastel på pastelmat som er et velourlignende papir i forskellige farver og størrelser. Pan pastel for de første lag og pastelblyanterne til detaljer og pels. Jeg laver også portrætter i blyant, på kvalitets 260 g. papir. Mine materialer er altid gode mærker, så portrættet holder i rigtig mange år.